Frygt og angst

Frygt er en almindelig følgesvend til stress, eks. når man begynder at ængstes for, om man kan klare arbejdsopgaver, som man i øvrigt har klaret tilfredsstillende i årevis. Det er almindeligt at tvivle så meget på sig selv når man er stresset, at det minder om frygt eller angst. Det er også almindeligt at tilbagevending til arbejde (og deltagelse i møder herom) er forbundet med uro. Der kan også være tale om mere udtalt uro ved mere alvorlige stresstilstande.

Frygt og angst i lettere tilstande viser sig ofte ved svimmelhed, sortnen for øjnene, tørhed i munden, mange tanker og en fornemmelse af, at det er svært at trække vejret ordentligt. Ved moderat frygt og angst opleves ofte en pressen for brystet, rysten på hænder, udtalt tankemylder, katastrofetanker, koncentrationsbesvær og ofte undgås konkrete situationer eller hændelser, som man frygter og man begynder at give køb på sin livsudfoldelse.

Vi er sjældent i tvivl om det, når det er frygt eller angst vi oplever, fordi følelserne som bekendt har et karakteristisk ubehag. Der kan dog være undtagelser, hvor følelserne ikke umiddelbart fylder så meget. Det kan eks. være hvis man på angstens præmisser indretter sig med en begrænset livsudfoldelse eller er blevet god til at ikke mærke ubehaget.

Frygt og angst kan skyldes stress og pres, men kan også skyldes at vi møder noget, som minder os om en farlig situation vi tidligere har oplevet, eks. hvis man møder en tidligere mobber, eller hvis man efter et trafikuheld skal ud at køre bil igen. Angst kan også være noget vi lærer af andre, eks. hvis man har haft en udtalt ængstelig eller bekymret forælder, så kan man på et følelsesmæssigt plan lære at ’verden er farlig’ og have brug for at aflære det igen. Angst er også noget vi alle sammen møder på et eller andet tidspunkt i livet, eks. når vi rammes af (eller er pårørende til nogen der rammes af) alvorlig sygdom.

De fleste mennesker som oplever frygt eller angst opsøger hjælp i tide, fordi angst giver det karakteristiske ubehag, som er vanskeligt at leve med eller fordi angsten forhindrer os i at gøre noget, som vi har brug for at gøre eller gerne vil kunne gøre. Angst har det nemlig med at hæfte sig ved noget bestemt. Hvis man i en periode er temmelig ængstelig, er der derfor en fristelse til at forbinde uroen med noget bestemt, eks. hvis man er erklæret rask efter er kræftforløb og begynder at mærke noget i kroppen, som minder om det jeg mærkede da kræften tog til i kroppen også selvom lægerne nu vedblivende fastholder at der ikke er fare på færde.

Der er meget du selv kan gøre, ved at blive mere bevidst om din håndtering af angsten. Hvad er det du plejer at gøre, for at gøre angsten mindre. Der findes meget god hjælp på nettet og i litteraturen. Søg hjælp hvis du bliver utryg ved, om du kan styre din uro eller konsekvenserne af den. Der er ofte gode resultater af behandling på dette område og få samtaler hvor den håndtering du har i forvejen suppleres og udvikles vil oftest flytte mere du regner med.