Stress

Stress er en form for overlevelsesreaktion, hvor kroppen reagerer på pres ved at skærpe opmærksomheden og arbejdsomheden i starten, samtidig med at kroppen lukker lidt ned for at mærke egne behov. Derfor har nogle mennesker tendens til at gå for længe med stress (især mennesker som i forvejen ikke har god kontakt til egne behov). Sørger man for at få hjælp i tide, kan stress ofte bearbejdes ved få samtaler (2-8). Mere alvorlig stress kan tage lidt flere samtaler at arbejde igennem.

Almindelig psykiske symptomer på stress er tendenser til: forringet søvn, øget irritabilitet, ringere hukommelse, lettere til tårer, mindre energi til at være social, tankemylder, maveproblemer, pressen i brystet eller strammen i halsen, hårdere hjertebanken. Fysiske symptomer på stress er nyopstået kløen på arme og ben (evt. læber), mere tab af hår end sædvanligt, hyppigere trang til at tisse, rysten på hænderne.

Stress viser sig ofte på hjemmefronten ved mangel på energi og øget irritabilitet, dårligere hukommelse og på at man ikke bruger sin fritid på ting, som man faktisk har lyst og som man lader op ved. På arbejdspladsen viser den dårligere hukommelse sig ofte ved at man skriver flere huskesedler og todo-lister, at man kæmper for at holde overblik, anstrenger sig mere for at holde sig koncentreret og effektiviteten er for nedadgående. Fornemmelsen af glæde ved arbejdet forsvinder ofte, selvom man almindeligvis er glad for sit arbejde. Desuden kan stress jo vise sig ved øget antal sygedage. Egentlig sygemelding fra arbejde er hensigtsmæssigt, når den stressramte, må erkende at det er den eneste mulighed for at komme i en arbejds- og livssituation igen, hvor man kan begynde at samle kræfter. Langvarige sygemeldinger kan være nødvendige, men afskærer samtidig den stressramte fra at have kontakt med det arbejde, som man ellers dagligt bekræftes i, at man kan og er god til. Ligeså afskæres man fra støtten fra kolleger og ledelse. Derfor er det også hensigtsmæssigt hvis man bliver sygemeldt at overveje, hvordan en plan kan se ud for optrapning af arbejdstimer, som giver plads til at have sig selv med i tilbagevending til arbejdet. Det er almindeligt at kroppen reagerer med kort opblomstring af stresssymptomer, på at vende tilbage til arbejde efter fuldtidssygemelding. Det kan også vise sig at den stress du oplever, er et udtryk for, at du ikke er i en jobsituation, som passer til dig og det menneske du er og der kan opstå et behov at skifte stilling i den virksomhed du er i eller søge en anden virksomhed.

Stress skyldes ofte langvarigt højt arbejdspres eller at det er vanskeligt at finde ud af, hvordan man skal arbejde, for at opgaverne er udført tilfredsstillende. Det kan handle om utydelige, uklare eller modsatrettede forventninger og roller, det kan handle om utydelig ledelse eller samarbejde som vanskeliggøres fordi det sker på tværs af kulturer.

Stress kan også skyldes en mangel på netværk, at man ikke har nogen man kan dele det vanskelige med, som reelt kan genkende den situation man er i og være til hjælp. Stress er næsten altid også et spørgsmål om en personlig stil, eks. at man tager større ansvar end der ligger i arbejdsbeskrivelsen, at man er overomsorgsfuld og har svært ved at sige nej og at man ikke har så meget fornemmelse af egne behov og derfor risikerer at løbe sig selv over ende i spidsbelastninger.

Søg altid hjælp, når du har fysiske symptomer. Hvis du udelukkende har psykiske symptomer, så søg hjælp hvis symptomerne fylder mere end du bryder dig om og hvis du ikke kan håndtere symptomerne, så de kommer til at fylde mindre og du mærker, at du får det bedre i løbet af en måneds tid.

Svend Brinkmann har nogle gode afsnit om stress, i sin podcast Brinkmanns Briks i afsnittene fra 2022.